Ud i det fri - lys, luft & liv gør godt!

Anemoner

Kalenderen viser april og foråret er over os. Og selvom vejret i Danmark har været noget vinterligt den sidste tid, fornemmer man langsomt de mere lysere og lunere tiders kommen. April er en livsbekræftende måned, som bringer lys, liv og lykke for langt de fleste.

Fuglene er begyndt at synge og skoven at krible. Anemonerne pipler frem fra skovbunden, bøgen springer ud og verden omkring os liver op endnu engang, får flere farver og den friske luft samt duften af naturen omkring os, indbyder til at rykke ud. Foråret sætter alle sanser i gang, og lys, luft og liv gør os glade.

Mange oplever en forbedring af deres humør ved forårstid, og lysten til at være social stiger, efter en lang periode i ”vinterhi”. Folk higer efter at mærke lyset og den friske luft, og vi danskere er især kendt for, at så snart solen skinner, rykker vi ud! Kaffen nydes i haven, på altanen, en fortovscafe eller legepladsen, vi planter nyt liv i krukkerne så snart den første nattefrost er væk og vi finder havemøblerne frem eller tager i sommerhuset for at gøre klar til en ny sæson. Vi bliver draget af lyset – og det er sundt og ganske naturligt.

Anemoner

Når foråret kommer, bliver dagene længere, lunere og lysere. Og særligt lyset har en stor betydning for både vores effektivitet, lykke og lyst til at være sammen med andre mennesker. Det er psykisk stimulerende, når solen titter frem, og det bliver varmere, og vi forbinder denne årstid med positive oplevelser, gode minder og bliver ”høje” af forventningens glæde.   

Som vi fortalte om i indlægget her om søvn i sidste måned, så er det at bruge skærm ved sengetid en dårlig idé. Lyset fra skærmen svækker kroppens søvnhormon melatonin og man har svært ved at falde til ro. Hormonet fortæller kroppen når det er tid til at sove, og det sker bl.a. ved at kroppen registrerer, at det er blevet mørkt. Lyset fra skærmen gør dig mere vågen, og det er det samme der sker, når dagene er lysere om foråret. Lyse dage gør os simpelthen mere vågne og vi føler ofte, at vi både er mere effektive, aktive og mere sociale gennem foråret og sommeren.

Lad os blive lidt ved hormonerne. Foruden svækkelsen af søvnhormonet melatonin, sker der nemlig også en forøgelse af hormonerne dopamin og serotonin i hjernen. Hormonerne giver en følelse af velvære - glæde, lykke og overskud. Og det forklarer derfor helt naturligt hvorfor mange er mere lykkelige om foråret og også hvorfor lysten til at være mere effektive og sociale i foråret, stiger. 

Kaffe

Sørg for at komme ud i lyset og sug den friske forårsluft til dig. Tag en dyb indånding, og vær til stede. Sæt sanserne i gang - lyt, duft, se og mærk.

Brug påskeferien eller weekenden på at tage morgen- eller eftermiddagskaffen udenfor, pak en picnickurv og tag familien eller vennerne med på skovtur, gå på æggejagt i haven eller en omkringliggende park, tag til stranden og blive blæst igennem eller snup en lur under dynen på terrassen og mærk den friske luft og lad roen sænke sig omkring dig.

Nyd det <3 

Anemoner

Inspiration til årstiden

Klæd dig blødt, lunt og lækkert på når du skal ud i det fri. Lag på lag i naturlige materialer, så du kan tilpasse dig forårets skiftende temperaturer er altid en god idé.

Hold varmen, i det tidlige og til tider lidt kølige forår, i lun og lækker cashmere og hop i casual og komfortabelt blød hør og sprød økologisk bomuld når temperaturene stiger en smule. Vi elsker selv at mikse materialerne og vores langtidsholdbare styles på kryds og tværs - hele året rundt. 

Vanessa Poncho

 Shop VANESSA poncho

Sunil handknit

Shop SUNIL håndstrik & CECILIE bukser

Cathy hoodie - Lina skirt

Shop CATHY hættetrøje & LINA nederdel

Esther og Heather

Shop ESTHER cardigan og HEATHER top & leggings

SARA cashmere tørklæde - 5 NYE LIMITED EDITION farver netop landet.

Se dem her

Kilde: Videnskab.dk


Skriv en kommentar

Please note, comments must be approved before they are published