CARE BY: Trine-Lise Buestad-Kjeldsmark

Hvordan ser din morgenrutine ud?

Jeg er altid i gang tidligt fra morgenstunden omkring kl. 6:00, og jeg starter altid dagen med at drikke et glas vand. Herefter prioriterer jeg en halv times yoga dagligt via Yogastream, som giver mig mulighed for at variere indholdet af min yogapraksis. Det er vigtigt for mig, at min krop er i bevægelse samt, at jeg er fysisk aktiv fra morgenen af dels fordi, det giver mig en god fornemmelse i kroppen og dels fordi, jeg ofte har travle dage, der ikke altid undlader plads til træning - udover løbeture 3-4 gange om ugen.

Efter en stund med yoga går jeg en tur med min hund, og derefter er det tid til min morgenmad, som også er den samme hver dag; en skål havregryn med soyamælk og frosne blåbær fra Norge. Jeg kan godt lide fornemmelsen af de helt kølige bær. Dertil en kop sort kaffe.

Når jeg har fået morgenmad, gør jeg mig klar til dagen, og også her er ‘enkelhed’ meget sigende for mine rutiner. Jeg er en ‘hurtigbruser’ (smiler) - jeg tager et ultrahurtigt bad (primært for at spare på vandet), og slutter af med det kolde vand fra bruseren. Og når jeg kommer ud af badet, supplerer jeg med ekstra koldt vand i ansigtet for vitalitet. Principperne bag Yrolí er en helt simpel hudplejerutinerutine, der ikke forstyrrer hudens naturlige mikrobiom, så om morgenen vasker jeg blot mit ansigt i vand og tilfører fugt med vores Eye Serum & Face Oil. Til slut lægger jeg en let makeup.

Hvordan tilbringer du bedst en time i dit eget selskab?

Jeg elsker at gå tur med en lydbog i ørerne, og jeg er flittigt bruger af Mofibo. Det er det bedste, jeg kan gøre for mig selv. Den seneste måned har jeg lyttet i 51 timer, og jeg sluger gerne en bog om ugen. Lige nu har jeg den norske forfatter Lars Saabye Christensen i ørerne, og det gør mig selvsagt lidt nostalgisk, da romanerne udspiller sig i Oslo, Norge. Med lydbøgerne kommer jeg på en mental rejse, der får min puls ned. Og det er vigtigt, når de fleste af mine dage foregår i højt tempo rundt omkring i landet.

Hvad er dit bedste råd til at udvise selvkærlighed og prioritere sig selv i en travl hverdag?

Selvkærlighed er for mig forbundet med mine faste rutiner og en enkel tilgang til dem. Jeg prioriterer dem meget højt. Herunder er det vigtigste min søvn. Uden 7,5-8 timers søvn hver nat, bliver det hele nemmere krakelerbart, og det ønsker jeg ikke.

Har du truffet en beslutning i dit liv, som har været særlig god for dig?

Ja. Den, der har været bedst for min sundhed og velvære, var beslutningen om at blive vegetar. Det var på opfordring af min datter for 8 år siden. I en tid hvor jeg var alene med mine tre børn. Jeg besluttede at omfavne hendes beslutning, og deraf ændrede jeg også vores fælles kost, så vi fra da af har levet vegetarisk. Det har været den bedste beslutning, og jeg finder det tilmed nemt. Jeg har siden da haft en bedre følelse af lethed i kroppen, som er uundværlig for mig i dag.

Hvis du kunne give dit yngre jeg et godt råd med på vejen til at skabe et liv i balance, hvad skulle det så være?

Det skulle være ikke at have så travlt med at blive voksen og fornuftig. Jeg ville råde mig selv til at følge mine drømme og ikke lade mig bremse af, at det måske ville tage nogle flere år at blive færdiguddannet. Af samme grund har jeg sidenhen taget en masse efteruddannelser for at forfølge min oprindelige drøm.

Dit bedste tip til en stærk og sund krop samt et sind i balance?

Det er at sørge for at basis/dit fundament er i orden og i balance. At du får søvn nok, sund kost, og finder balancen mellem at være aktiv og i ro m.m.

Hvad betyder en god nattesøvn for dig?

Alt. Søvn ER virkelig vigtig for din sundhed. Både for kroppen og sindet. Men også i relation til huden, som vi jo arbejder med hos Yrolí. Huden regenerer nemlig op til otte gange hurtigere om natten. Så en sund hud er i høj grad en hud, der får ro om natten, og de bedste betingelser for at reparere og forny sig. Her er hudplejen en vigtig følgesvend til nattesøvnen.
Hvis vi ikke får sovet tilstrækkeligt (særligt er den dybe søvn vigtig), så vil vores krop tolke manglen på søvn som et tegn på stress og disse signaler vil forårsage urenheder. Men stresssignalerne medfører faktisk også, at huden ikke er i stand til at holde på fugten, og som et resultat nedsættes celleomsætningen.
Jeg forsøger derfor i privat regi at skabe de bedste rammer for en god søvn: Jeg er prisgivet med et godt sovehjerte. Og så længe vinduet er åbent og rummet køligt, kan jeg falde i søvn alle steder.

Inden jeg går til ro, prioriterer jeg igen den enkle rutine med afrensning med Micellar Water, Eye Serum, Hydrate Overnight & Multi Balm til læberne. Hydrate Overnight indeholder antioxidanter, som bremser aldringen af huden ved at fremme kollagenniveau, øge celledelingen og hindre tab af fugt, og er den ultimativt bedste pleje, jeg kan give min hud til natten.

Har du et nemt skønhedstip som vi må dele med andre?

Et godt tip er at prioritere afrensningen om aftenen. Hos Yrolí har vi stort fokus på at bevare hudens naturlige mikrobiom. Det betyder, at vi blot afrenser om aftenen med Micellar Water og om morgenen, er det tilstrækkeligt at vaske huden med koldt vand. Et uundværligt skønhedsprodukt er klart vores Boosting Face Oil 01, der giver en helt særlig glød og den der ‘Instant feeling’ af vitalitet i huden. Og så udskyder den aldringsprocessen.

Derudover hænger skønhed for mig sammen med nogle klare livstilsmæssige (fra)valg; jeg har aldrig røget, spiser plantebaseret, drikker alkohol med omtanke, og forsøger at minimere mit indtag af sukker.

 

“Jeg har aldrig røget, spiser plantebaseret, drikker alkohol med omtanke, og forsøger at minimere mit indtag af sukker."

Hvis du frit kunne vælge en aktivitet, som ville give dig masser af energi, hvad ville det så være?

Det er klart at bruge tid med vores voksne børn. De er mine ‘yndlingsmennesker’, og vi har det altid sjovt sammen. Jeg finder stor glæde ved deres alder lige nu, deres selvstændighed og måde at gribe livet an på.

Yrolí Skincare

Yrolí Skincare er skabt i 2018 af Trine-Lise Buestad-Kjeldsmark og Jette Nørgaard Haulrig. Deres produkter er skabt ud fra et ønske om at forsimple din hudplejerutine, så du bruger færre og kun de mest essentielle produkter, men uden at gå på kompromis med kvaliteten og effekten af dem. Derudover er de frontløbere for Blue Beauty bevægelsen, som sætter nye standarder inden for grøn hudpleje. Det betyder blandt andet, at de prioriterer at bruge sikre, bæredygtige og havsikre ingredienser samt genbrugt, genanvendelig eller genopfyldelig emballage til Yrolís produkter.

Gå på opdagelse i Yrolís skønne og økologiske univers her


Skriv en kommentar

Please note, comments must be approved before they are published