Velkommen december

Julen er hjerternes fest

Hos CARE BY ME elsker vi julen.
Traditionerne, hyggen og forventningens glæde - at forkæle andre, og at blive forkælet.
Julelyset, julepynten og julegodterne. Ild i pejsen, din yndlingsjulefilm og en smule sne som prikken over i'et hvis vi er heldige for at skabe den helt magiske julestemning. Velkommen, kære december - vi har glædet os. 

Hjemme hos vores stifter og kreative direktør, Camilla Gullits er julen også kærkommen, og hun har flere dejlige traditioner gennem hele december, som hun holder af. I dag deler vi nogle af dem - måske du selv bliver inspireret. 

Må din december blive god ved dig og fyldt med dejlige stunder med dem du har kær. Vær ekstra god ved dem, der måske finder julen lidt svær, smil til folk du ikke kender på din vej og drys lidt julemagi hist og her. 

Camillas decemberglimt

En af Camillas yndlingstraditioner i december er at samles med alle børn og børnebørn 1. søndag i advent til julehygge. Her bages der forskellige småkager, laves peberkagehuse og konfekt. Bosse, det ældste barnebarn, er ofte så heldig at få sit helt eget lille peberkagehus som oldefar laver, og det er en skøn dag for både store og små, som alle glæder sig til. Ligesom hestevognsturen i Dyrehaven også giver smil på læben.  

En anden ting Camilla glæder sig til, er at spise frokost med sin mand i løbet af måneden.
December er meget travl for dem begge, og kalenderen er ligeledes godt fyldt op i weekenderne. Derfor er et par timers tosomhed over en frokost i indre by blevet en skøn og værdsat ny juletradition.

Camilla elsker at forkæle sine tre store børn, der ikke længere bor hjemme, lidt ekstra her i juletiden. Hun hygger sig med at pakke både advents- og julegaver ind og selve indpakningen er en gave i sig selv med hjemmelavet til og fra kort og fin pynt enten fra naturen eller hjemmegjort. 

I det hele taget er alt hvad der er hyggeligt, hjemmelavet og kreativt lige Camilla. Julepynt, julegaver, dekorationer, kranse, til og fra kort og bordpynt - alt er gennemført og gennemtænkt ned til mindste detalje.
Camilla hygger sig med det og det giver hende en rolig stund og et skud energi midt i den travle tid, som det ellers er for CARE BY ME i december. 

Julegaver med omtanke

Husk, at når du køber dine julegaver hos CARE BY ME er du er med til at gøre en positiv forskel for de mennesker vi samarbejder med i Nepal og Indien.
Vores fokus på at hjælpe og uddanne kvinder er med til at sikre deres fremtid, idet de bliver i stand til at forsørge deres familier, sikre deres børns skolegang og skabe et tryggere og dermed mere harmonisk liv.

Mangler du inspiration til juleønskerne, så kan du finde bløde luksus julegaver til både ham og hende lige her, samt skønne gaver under 1000,- lige her. Fælles for dem alle er, at de er lavet i kærlighed  og med omtanke for mennesker og miljø - og at det er tidløst design skabt af naturlige kvalitetsmaterialer, som du kan have glæde af mange år fremover. 

Vi glæder os til at pakke dine gaver smukt ind og sende dem til dig - helt gratis. 


Skriv en kommentar

Please note, comments must be approved before they are published