Hvorfor holder CARE BY ME ikke Black Friday?

For English, please click here

CARE BY ME er skabt på et fundament med ønsket om at ændre den måde vi som mennesker handler på - at hjælpe dig som forbruger til et mere bæredygtigt valgt. Først og fremmest fordi vi ønsker at drive en ansvarlig forretning med respekt og omsorg for de mennesker, der producerer de varer vi sælger. De skal have et ordentligt liv og arbejde under ordentlige forhold, og det får de kun hvis vi som forbruger ændrer adfærd. Det sker i høj grad ved at betale den pris som en vare faktisk skal koste, og at se det som en investering i et stykke smukt og tidløst dansk design, som man værdsætter, passer på og gemmer mange år fremover.

Før et produkt havner i vores hænder, er der mange led det skal i gennem.

Råvaren skal produceres og forarbejdes, laves til garn, farves, strikkes, væves, vaskes, dampes, have sat label på, pakkes, sendes, modtages, lægges på lager, sendes fra lager - for til sidst at blive et produkt du kan købe.

Vi ønsker at ALLE mennesker hele vejen rundt i samtlige processer bliver behandlet ordentligt og har et godt og trygt liv med mulighed for at vælge frit.

Vi tror på, at vi i vores del af verdenen, har ressourcer nok til at behandle andre mennesker ordentligt. Vi tror på, at den nye luksus er fuld af kærlighed til mennesker og vores fælles skønne planet.

Hos CARE BY ME laver vi langtidsholdbart dansk design der kan holde sæson efter sæson. Hvis man bliver træt af et produkt, håber vi at man giver det videre ved enten at sælge det brugt eller ved ganske enkelt at forære det væk. Vi bliver også meget glade når vi ser vores kunder lave skønne lapninger eller kreere nye produkter af deres gamle CARE BY ME-favoritter - en bæredygtig tendens vi er vilde med. 

Igennem de sidste 10 år er flere og flere blevet mere bevidste om deres forbrug, ligesom flere og flere brands, også er begyndt at tænke bæredygtighed ind i deres forretningsstrategi.

Hos CARE BY ME er bæredygtighed ikke et add on – eller noget vi krydrer vores brand med – det er det vi er skabt ud fra.

Vi synes det er fantastisk at flere og flere deler vores værdier, og derved aktivt tager afstand fra masseforbrug, og som bevidst til vælger produkter og brands der tænker bæredygtighed ind i deres produkter.

Så nej, vi holder ikke Black Friday hos CARE BY ME.

Vi holder en helt almindelig fredag, hvor du som altid kan få fantastiske produkter i naturlige kvalitets materialer lavet med omtanke for mennesker og miljø – og som tak fordi du læste med hele vejen, får du her et smil fra teamet i København samt alle de mennesker du er med til at gøre en forskel for ♡

Camilla Gullits, stifter af CARE BY ME.


Skriv en kommentar

Please note, comments must be approved before they are published