CARE BY ME 10 år

10 år med bæredygtig luksus til kvinder - skabt af kvinder.

I dag fylder CARE BY ME 10 år! og i de 10 år, har vi stilet mod, at du med god samvittighed, kan forkæle dig selv og din bolig med tidløst dansk design i luksusklassen. For det har netop været vores intention helt fra start af. At kunne skabe en mere ansvarlig forretning, hvor grundlaget er at omfavne kvinder i vores del af verden med langtidsholdbart design af høj kvalitet, og samtidig forbedre livskvaliteten for kvinder i udviklingslande, hver gang der gøres et køb både i webshoppen og hos en af vores dejlige forhandlere.

CARE BY ME blev skabt i september 2012, og er en af Danmarks første designvirksomheder med fokus på bæredygtighed og både sociale- og klimavenlige mål , og det er vi stolte af.

Som vores stifter og kreative direktør Camilla Gullits, fortæller, så er CARE BY ME en hyldest til kvinder over hele verden, det traditionsrige håndværk og en mere bæredygtig livsstil. En hyldest til ansvarlig produktion, socialt ansvar og kærlighed til naturen gennem GOTS-certificerede økologiske tekstiler, naturlige kvalitetsmaterialer og genanvendt cashmere. Tidløst og langtidsholdbart dansk design, skabt af kvinder til kvinder. 

I dag ejes og drives CARE BY ME af et lille team af kvinder i Danmark, med Camilla Gullits og Pernille Pold i spidsen. Vi er gået fra at have 4 strikkedamer ansat i Kathmandu til i dag at have mere end 75 kvinder ansat i vores sociale workshops i Katmandu, Nepal. Her skaber vi håndlavede luksusprodukter, samtidig med at vi forbedrer livsvilkår både for de ansatte kvinder og deres familier - og det er det vores hjerter banker for.

Vi arbejder nu med over 400 fine butikker rundt om i verden, som tror på vores brand, og som synes det er vigtigt, at vi sammen hjælper kunder med at træffe bevidste valg når de køber ind. Butikker som hylder langtidsholdbart design, høj kvalitet og godt håndværk, og som gerne vil være med til at gøre en forskel. Flere af vores kunder føles efterhånden mere som familie og venner end som professionelle samarbejdspartnere.

Vores brand bygger på kærlighed. Kærlighed til mennesker og til planeten, og det er sikkert også derfor at de relationer vi har er både længe og bliver meget personlige. Det er måske også derfor at vi indimellem bliver urolige når der kommer endnu en krise.  For hold da op – de 10 år har budt på nogle ret store katastrofer for vores lille brand: jordskælv – Corona - krig i Europa og nu senest Denguefeber udbrud i Nepal.

For at klare os igennem disse kriser har vi alle måtte arbejde tæt sammen på tværs af landegrænser. Vi sammen kæmpet for vores fælles projekt og det er indtil nu gået godt. Men det har ikke været let og det har krævet forandringsparathed både i Danmark og i Nepal.

Om kort tid når der fejres Dashain i Nepal har alle den vi arbejder sammen med råd til at fejre denne med deres familier og deres venner. De har overskud og masser af kærlighed på trods af alle de udfordringer der har været og der stadigvæk er. 

Vi har nye og spændende projekter på vej, og vi håber du fortsat vil følge med på vores bæredygtige rejse med at bygge et brand der gør en lille positiv forskel i vores alles store verden. Din støtte betyder så meget mere end du tror og vi er så taknemmelige for hver et like, for hver en ordre og for hvert et skulderklap du giver os.  

Af hjertet TAK for de første 10 år, tak fordi du fulgte med, fordi du tror på vores fælles projekt, fordi du blev hængende. Vi håber du bliver her længe endnu, for vi er først lige begyndt!

Kærligste hilsner Pernille & Camilla


Skriv en kommentar

Please note, comments must be approved before they are published