CARE BY: Britt Goodall

 

FOR ENGLISH, PLEASE CLICK HERE  

Hvordan ser din morgenrutine ud?

Jeg starter med at gå en tur med min hund, Elvis, dernæst spiser jeg morgenmad og så out of the door og på kontoret.

Hvordan tilbringer du bedst en time i dit eget selskab? 

Rolig filosofering i fred og ro, hvor jeg tænker på nye designs til Oi Soi Oi.
En gåtur i naturen eller en omgang havearbejde virker også godt på min kreativitet.

Hvad er dit bedste råd til at udvise selvkærlighed og prioritere sig selv i en travl hverdag?

Sørg for at spise sundt, læs nogle gode bøger og få din nattesøvn.
Selv prøver jeg også at se så lidt tv som muligt.

Har du truffet en beslutning i dit liv, som har været særlig god for dig?

Ja, da jeg turde at kaste mig 100% ind i Oi Soi Oi. 

Jeg har altid interesseret mig for design og indretning og da jeg kom til Hanoi, blev jeg hurtigt klar over de muligheder, der var for at se mit design komme til live. Jeg begyndte at opsøge diverse workshops og kunne se, at der var store muligheder for at ”omdanne” det traditionelle vietnamesiske håndværk til et mere nordisk islæt. I 2007 mødte jeg Christina, og vi besluttede os for at starte Oi Soi Oi sammen. Vi er ”still going strong”. Makkerskabet er perfekt, da Christina som cand.merc. har den kommercielle baggrund, som jeg ikke har. Jeg har kendskabet til Vietnam og til det gode design. 

Jeg føler mig meget på hjemmebane i Hanoi og mange af vores workshops er de samme, som da vi startede. Det er nærmest som om vi er i familie. Jeg har stor respekt for alle dem, der er med til at skabe Oi Soi Oi’s univers.
I Hanoi har jeg min højre hånd, Thuy, som også har været med lige siden starten.

Hvis du kunne give dit yngre jeg et godt råd med på vejen til at skabe et liv i balance, hvad skulle det så være? 

At være tro mod mig selv. Ikke tænke så meget over, hvad andre mennesker tænker om mig og at jeg hver dag gør mig umage.

Dit bedste tip til en stærk og sund krop samt et sind i balance?

At komme ud i naturen og nyde den på alle årstider.
Sund kost, yoga og at være positiv af sind
og ikke mindst at have humor!
Jeg elsker at grine, og at grine er sundt.

Det siges bl.a. at latter er et af de bedste midler mod stress, får dig til at slappe af i både krop og sind, giver bedre søvn, og ikke mindst giver dig et energiboost og en følelse af glæde. 

Hvad betyder godt design for dig?

Når jeg designer nye kollektioner til Oi Soi Oi, er der flere ting som altid involverer mine beslutninger - æstetik, form, farver og funktionalitet.
Det er vigtigt for mig, at vores produkter skal kunne kombineres på kryds og tværs, da vi gerne vil have at vores designs kan ”holde” i mange år – så man ikke tager del i køb og smid ud kulturen.

Når mine designs bliver vel modtaget eller når jeg ser dem rundt omkring i folks hjem, på spisesteder eller på hoteller rundt omkring i verden, føler jeg glæde og stolthed. 

Har du et nemt skønhedstip som vi må dele med andre?

Egentlig ikke – jeg bruger ikke mange kosmetiske produkter, men sørger for ikke at blive dehydreret ved at drikke meget væske. 
Hver morgen drikker et glas lunkent vand med citronsaft, det har jeg gjort i mange år.
Og så prøver jeg at smile meget, så jeg ikke får alt for mange rynker!

Hvis du frit kunne vælge en aktivitet, som ville give dig masser af energi hvad ville det så være?

Jeg får masser af energi, når jeg har travlt i Hanoi. Dels med at designe nye produkter og dels med at besøge ”mine” workshops - det er mit drive. 
Jeg holder virkelig meget af de mennesker, der hjælper os med at skabe vores produkter. Deres velbefindende og bidrag til Oi Soi Oi har stor betydning for mig. 

Følg med i Oi Soi Ois fine univers med glimt fra Britts skønne Vietnam på @oisoioi

Oi Soi Oi

Oi Soi Oi er en dansk virksomhed grundlagt i 2007 af Britt Goodall og Christina Thorbøll. Nordisk design med et asiatisk twist og hjertet på det rette sted.

Firmaet designer og producerer smukt interiør, hvor det rene og simple skandinaviske udtryk kombineres med det farverige og eksotiske asiatiske.

Alt er håndlavet i små familievirksomheder i Vietnam, hvor Britt har boet i mere end 20 år. Sammen med sit lokale team sikrer hun at hvert enkelt produkt er lavet under ordentlige forhold, er af høj kvalitet og er skabt med respekt for mennesker og den verden vi lever i. Det betyder at du kan tilføre et lille stykke af vietnamesisk designtradition og autentisk historie til dit hjem, med god samvittighed.

Oi Soi Oi betyder "wow!", på vietnamesisk og det passer helt perfekt til det indtryk man får, når man tager et kig på det unikke univers, som Britt og Christina sammen har skabt.

Find Oi Soi Ois smukke design her


Skriv en kommentar

Please note, comments must be approved before they are published