CARE BY: Anna Reinholdt

 

FOR ENGLISH, PLEASE CLICK HERE  
Hvordan ser din morgenrutine ud?

Siden vi fik Bobby har han været et meget stabilt vækkeur. Børnene vækker os omkring kl. 6 hver morgen.
Så triller vi ud af sengen, tænder lidt lys og så er der havregryn til morgenmad og trætte øjne rundt om spisebordet.

Min morgen handler primært om at få børnene i tøjet, spist af, børstet tænder og afleveret i institution.

Vi når også selv et hurtigt bad og så i tøjet. Hvis vi ikke har travlt og skal direkte på arbejde bagefter, så tager vi hjem og gør os klar efter aflevering af drengene. Det nyder jeg at vi kan de fleste morgener. 

Hvordan tilbringer du bedst en time i dit eget selskab? 

Jeg ville nok prioritere at sove en lur. Livet med små børn er meget intenst og jeg har brug for meget søvn.
Så når jeg har tid og mulighed for at tage en lur, så gør jeg det.

Ellers elsker jeg at tage et langt bad, smøre min krop ind i olier og cremer og lave gua sha massage, og drikke en dejlig kop te.
Noget af det som fylder mig mest op, er mit eget selskab. Jeg nyder virkelig at være alene <3  

Hvad er dit bedste råd til at udvise selvkærlighed og prioritere sig selv i en travl hverdag?

De små pauser. Nyde en kop te eller kaffe i ro og mag. Bevæge min krop. Grine og snakke.

Generelt bare tillade livet at gå lidt langsommere, nyde lidt mere og være mere opmærksom på krop og sind.

Har du truffet en beslutning i dit liv, som har været særlig god for dig?

At rydde op i mit liv - særligt i mine relationer.

De mennesker jeg har i mit liv har en kæmpe betydning for mig.
Med årene har jeg fundet ud af at jeg ikke har et særligt stort socialt behov og i dag elsker jeg at skabe nogle gode og nære relationer som jeg både stoler på, og føler mig fuldkommen tryg ved. 

Hvis du kunne give dit yngre jeg et godt råd med på vejen til at skabe et liv i balance, hvad skulle det så være? 

Stol på din mavefornemmelse og dit eget potentiale.
Det er altid muligt at starte en ny begyndelse. 

Dit bedste tip til en stærk og sund krop samt et sind i balance?

Living Yolates - den mest fantastiske holistiske træningsform, som også altid har sindet med.
Den træningsform har gjort mig stærk indefra og ud!
Det er en kombination af yoga, pilates og dans, og derudover er der indarbejdet en masse energiarbejde i bevægelserne. 

Har du altid haft en holistisk livsstil med fokus på kærlighed, omsorg og nærvær? 
Og har det været din drøm at arbejde med det professionelt?

Jeg er vokset op med en mor, som har givet mig stor interesse for det holistiske, særligt i mine sene teenage år.
Derfor føles det som en meget naturlig del af mig og min personlighed.
Holismen har vokset sig større og mere til mit eget med årene og jeg elsker at kunne arbejde med det hver eneste dag, både personligt og professionelt.  

Har du et nemt skønhedstip som vi må dele med andre?

Ikke at tage livet alt for alvorligt!
Grin, hyg dig og lyt til din krops behov!

Hvis du frit kunne vælge en aktivitet, som ville give dig masser af energi, hvad ville det så være?

Fri dans! Jeg elsker fri dans.
Både med mig selv, i min stue med mine drenge eller med mine elever.
Det er noget af det mest healende og omsorgsfulde min krop kender.  

Følg med i Annas inspirerende univers på @annareinholdt

WOOM Group

WOOM er en holistisk livsstils platform grundlagt i 2022 af Anna Reinholdt og Anne Simone Præstensgaard.

Dedikeret til at fremme din selvudvikling, tilbyder de en bred vifte af aktiviteter, der spænder fra fysiske bevægelsessessioner
og Sharing Circles workshops til retreats og online masterclasses.

WOOM er et varmt og indbydende fællesskab, hvis intention er at samle eksperter inden for forskellige grene af velvære for at uddanne, inspirere og motivere dig til at leve dit bedste liv. Uanset hvor du er på din livsrejse, er det WOOMs intention at give dig de værktøjer og den støtte, du har brug for til at komme dine mål nærmere.

Læs mere om WOOM her


Skriv en kommentar

Please note, comments must be approved before they are published