CARE BY: Henriette Bach

 

Hvordan ser din morgenrutine ud?

Jeg starter dagen med at gå en tur med vores hund Bobby, kommer hjem og kysser mine børn farvel og ønsker dem en god dag. Herefter laver jeg min antiinflammatoriske morgensmoothie og en kop kaffe og sætter mig foran computeren.

Hvordan tilbringer du bedst en time i dit eget selskab?

Det må være med en lang gåtur i skoven og en sjælden kærkommen aftale med en god bog.

Hvad er dit bedste råd til at udvise selvkærlighed og prioritere sig selv i en travl hverdag?

For mig er selvkærlighed at lytte til mig selv og gøre hvad jeg har behov for.
Om det så er en aftale med mine veninder, en gåtur med min mand og hund, tid sammen med mine teenagebørn, slappe af med en god bog eller at sidde og arbejde sent om aftenen når alle er gået i seng og huset er helt stille. 

Har du truffet en beslutning i dit liv, som har været særlig god for dig?

Jeg synes det er svært at pege på en enkelt, da jeg har flere, som har betydet og betyder meget for mig.
Naturligvis det, at jeg har valgt at gifte mig med ham jeg elsker og valgt at få tre vidunderlige børn.
Beslutningen om at turde springe ud som selvstændig og starte mit fjerde barn Nordstjerne.
Derudover forsøger hver dag at træffe beslutninger der er gode for mig.

Hvis du kunne give dit yngre jeg et godt råd med på vejen til at skabe et liv i balance, hvad skulle det så være? 

Tal kun pænt til dig selv og tag den lidt med ro - det skal nok gå alt sammen.

Dit bedste tip til en stærk og sund krop samt et sind i balance?

Yoga, lange gåture, sund og lækker kost, masser af gode mennesker i dit liv og søvn.

Har du altid været kreativ?

Ja. Jeg har altid lavet forskellige kreative ting og interesseret mig for samt dyrket interiør og design.

Men det var først med starten af Nordstjerne jeg blev klar over, at det ikke blot var noget jeg synes var sjovt, men også at det var noget jeg var så god til, at jeg rent faktisk kunne leve af det.

Har du et nemt skønhedstip som vi må dele med andre?

Søvn, vand og smil - og lidt hudpleje :)

Hvis du frit kunne vælge en aktivitet, som ville give dig masser af energi hvad ville det så være?

En rigtig god fest med masser af dans. Jeg elsker at danse og have dejlige mennesker omkring mig. 

Følg med i Henriettes og Nordstjernes smukke og Nordiske univers fyldt med skæbne sager til din bolig på @henriette_nordstjernecph samt @nordstjernecph

Nordstjerne

Danske Nordstjerne er grundlagt af Henriette Bach i 2012.
Nordstjerne skaber raffineret luksus til dit hjem, inspireret af den skandinaviske designtradition, kærligheden til naturens materialer, farver og former og det gode håndværk.
Deres produkter skabes med fokus på bæredygtighed i så høj grad som muligt, således at produkterne er langtidsholdbare i både design og materialer.
I dag er Nordstjerne ikke blot kendt for deres fine julepynt, og som en af pionererne indenfor marmor, som de fleste kender, men for smukt design i holdbare, ægte materialer der komplementerer dit hjem uden at tage magten fra det.

1 kommentar


  • Allis Jakobsen

    Smukt 🍂🍁🥰


Skriv en kommentar

Please note, comments must be approved before they are published