OM OS

CARE BY ME materialer, cashmere, silke, uld, alpaca, økologisk bomuld

 

CARE BY ME skaber smukke og bløde luksus produkter til kvinder, uden at gå på kompromis med kvalitet, design og i særdeleshed medarbejdernes forhold.

 

CARE BY ME benytter kun naturlige materiale som cashmere, uld, silke og økologisk bomuld og vi inkorporerer dem i et design, der har rødder i de nordiske design traditioner. Det scandinaviske, minimalistiske design giver plads til at de udvalgte materialer kommer til deres ret, samt tilføjer en følelse af afslappet luksus til både boligen og garderoben.

 

I Kathmandu i Nepal bliver et udvalg af CARE BY ME’s silke, uld og cashmere produkter skabt. Puder og plaider produceres enten i hånden eller på en gammeldags håndstrikkemaskine uden elektricitet og de smukke silketørklæder indfarves under åben himmel. CARE BY ME’s økologiske bomulds serie produceres i Indien hos en GOTS certificeret producent - fælles for begge produktioner er det store fokus på at give kvinder færdigheder og et kendskab til håndværk, der kan sikre deres fremtid.

 

CARE BY ME har desuden et samarbejde med en FAIRTRADE producent i Bolivia, hvor vores interiør og accessories strikket i Alpaca uld, produceres.

 

Socialt ansvar, høj kvalitet og langtidsholdbart design går hånd i hånd hos CARE BY ME, derfor skriver vi at vores produkter er HAND MADE og HEART MADE.